Testamente (latin): egentlig vidnefast erklæring; i kirkelatin pagt (Gamle og Ny Testamente).
Juridisk en persons erklæring om, hvorledes ejendele efter en afdød skal fordeles. Efter arveloven,
lovbekendtgørelse af 1. september 1986, kan en person, der er fyldt 18 år eller har indgået ægteskab, ved
testamente råde over den del af sine ejendele, der ikke er tvangsarv. Testamente skal oprettes skriftligt og
underskrives eller vedkendes af en notar eller to vidner. Desuden findes to testamenter, som kun kan anvendes
i nødsituationer, nemlig mundtligt, der afgives for to vidner, eller holografisk, der er skrevet med testators
egen hånd og underskrevet af ham selv. De to sidstnævnte bortfalder dog, hvis der i tre måneder ikke har været
hindring for at oprette testamente i overensstemmelse med de to førstnævnte.
Link:
Politiken
Mange danskere undlader at skrive testamente, lørdag den 15. december 2005
|