Skandinavien er et fællesnavn for det nordlige Europa bestående af Danmark, Norge og Sverige.
Geografisk kan det også betyde den Skandinaviske halvø, der består af Norge og Sverige. Undertiden bruges
udtrykket de nordiske lande fejlagtigt om Skandinavien, og omvendt.
Ordet er muligvis en latiniseret form af Skåne, det navn, som Plinius anvendte om det område af Skandinavien,
der på hans tid var kendt.
Etymologi
Ordet nævnes første gang hos Plinius (23-79) i formen Scadinauia og er sandsynligvis dannet fra de oldgermanske
ord 'skadin' (skade) og 'auio' (ø). Denne oprindelige betegnelse har overlevet i stednavne som Skåne.
Goteren Jordanes (ca 485-552) nævner, at Ptolemaeus skriver om øen Scandza, at i den nordlige del bor tilstadighed
en stamme, der midt på sommeren i fyrrtyve døgn i træk har dagslys og omvendt ved midtvinter i lige så lang tid intet
dagslys ser. Ptolemaeus havde sine oplysninger muligvis fra Grækeren Pytheas fra Massalia (Marseille). I Beovulf
finder vi formen Skedeninge (Scedenigge).
|